RYSENSTEEN FØR OG NU


y

Tilbage i 1401 hed herregården oprindelig Castrum Bøfflingae, Bøvlingborg, og hørte i katolsk tid under Ribebispen, men efter Reformationen 1536 overgik den til Kronen og blev givet i Len til datidens adelsmænd.

Bøvling var et af landets hovedlen, men embedet som lensmand på Bøvling har dog ikke været særlig attraktivt i den barske og stormomsuste egn, og lensmændende skiftede da også i hurtig rækkefølge.

P

P

 

 

BYGNINGERNE


y

HOVEDBYGNING
Der var gode enge til Bøvling Slot, både ud mod Nissum Fjord og på Harboørelandet. Det betød, at man kunne opfede stude på gården – besætningen var mellem 50 og 100 staldstude. På den tid blev studene drevet ned til Ribe og derfra udskibet til Holland, eller over Immervad og videre til Gottorp.

FRUERSTUE OG FANGEKÆLDER
Det gamle stuehus fra Bøvling Slot er bevaret til nutiden. Det ligger mod vest på borgbanken og blev bygget 1638-39. En enkel hvidkalket bygning i to etager med en høj trappe op til hoveddøren. Her var der “fruerstue” mod syd, en lang gang med indgang til kamre og et køkken mod nord. I de høje hvælvede kælderrum var der blandt andet fangekælder. I nordfløjen var der bryggers, mælkehus og folkekøkken. I det østre hus var der borgestue og gæstekammer. Endelig var der i sydfløjen portbygning med skriverstue.
Omkring det firlængede gårdsanlæg var der volde og voldgrav med vindebro over. Ladegården lå som i nutiden uden for voldanlægget.

SØRØVERE
I 1633 havde en sørøver fra Dunquerc forfulgt et hollandsk skib, som skipperen lod løbe på grund på Bøvling Klit. Sørøveren havde derpå udplyndret vraget, men var undsluppet. Tre år før var en anden sørøver fra Dunquerc strandet med et kapret skib. Han blev sat i fangekælderen på Bøvling Slot. Siden blev han under bevogtning sendt ad landevejen over Holstebro, Nørre Snede og Vejle til København.

P

Jokum Beck, 1602-1682

PERSONERNE


y

Da lensmand Jokum Beck i 1635 overtog Bøvling, var den i en så dårlig forfatning, at han klagede til Kongen Christian d.4, ”at stor brøstfældighed findes paa Eders Kgl. Majestæts slot Bøvling, synderlig ved Borgegaarden, hvor der helst ikke findes hverken saadanne stuer eller kammerer, som man nødtørftigt kan have værelser udi. Ejheller bryggers, bagers eller køkken saa ved magt, at man derudi uden stor fare kan lade brygge, bage eller koge”. De bygninger som Jokum Beck omtaler, lå ikke på den høje vold, men mellem denne og den daværende ladegård. D.v.s. at de har ligget lavere end de nuværende bygninger.

Jokum Beck må have fået kongens tilladelse, og gik derfor i gang med at bygge en ny borgegård, som han flyttede op på borgbanken, og i 1638 stod anlægget færdigt. Det firefløjede, rødkalkede, mod borggården bindingsværksanlæg behængt med rødt tegl, må have taget sig smukt ud i det flade landskab. Den nye beliggenhed gav samtidig herregården en bedre beskyttelse mod de stormfloder, som med mellemrum hærgede den flade egn, og som før Becks tid flere gange havde bragt herregården i overhængende fare.

 

Mogens Sehested

Mogens Sehested ,1598-1657

 

Afvekslende med stormfloderne blev Bøvling ramt af krigen. Detaljer mangler om, hvorledes først de kejserlige tropper, så Svenskerne og til sidst atter Svenskerne (for ikke at tale om vore forbundsfæller, Brandenburgerne og Polakkerne) for frem mod Bøvling, og de gjorde det grundigt hver gang. Kontanter tog man selvfølgelig alt af, de indkrævede skatter såvel som lensmandens private penge. Desuden borttoges og spoleredes alt ”Gods og Gode, som på Slottet var”. Kvæg, kobber, tin, messing, linned, uld, korn o.a.

I slot og ladegård var vinduerme slået ud overalt, døre og låse for størstedelen væk, og ligeså alt levende kreatur. I 1644 under Torstensonkrigen besatte svenskerne Bøvling, hvor de slog sig ned i længere tid, og da de endelig drog bort, så herregården ikke godt ud, og lensmanden Mogens Sehested, der overtog lenet i 1646, begyndte derfor en større ombygning, der gav dets nuværende udseende, 8 år efter nybyggeriet !.

Henrik_Ruse

Henrik Rüse, 1624-1679

 

Med Enevælden 1661 ændredes Bøvlings situation med eet slag. Slottet med ca. 2500 tdr. hartkorn (vel ca. 25.000 tønder land) overdroges af den nu enevældige, men pengefattige Kong Frederik III til hollænderen Henrik Rüse, der havde indlagt sig stor fortjeneste ved at modernisere Københavns befæstning og Kastel. Pudsigt nok blev han højst upopulær, fordi Københavnerne mente,at Rüse indrettede Kastellet til brug mod dem i tilfælde af oprør! Henrik Rüse, som den første private ejer af Bøvling, ændrede herregårdens navn til Rysensteen. Senere blev Rüse optaget i adelsstanden.

I 1671 blev Rüse Friherre af Rysensteen, og den 1. juli 1672 blev Bøvling med alt gods, der var vokset til at omfatte 3.500 tdr. hartkorn, ophøjet til Baroni, og den nybagte baron blev Storkorsridder af Dannebrog. Baroniet fik vidtstrakte rettigheder såsom vragretten til Ringkøbing fjord og patronats- og kaldsret til 17 kirker. Rüse blev stamfader til adelsslægten Juel Rysensteen, og slægten havde herregården til tiden omkring 1800.

EJERE AF RYSENSTEEN

1401-1536 Ribe Bispestol
1536-1664 Kronen
1664-1679 Henrik Rüse, baron af Rysensteen
1679-1690 Christian Juel-Rysensteen (svigersøn)
1690-1694 Jeanne Marie Rüse, baronesse af Rysensteen
1694-1749 Ove Henrik baron Juel-Rysensteen
1749-1769 Otto Henrik baron Juel-Rysensteen
1769-1782 Christian Frederik baron Juel-Rysensteen
1782-1798 Ove Henrik baron Juel-Rysensteen
1798-1809 Peter Severin Fønss & Ulrik Christian von Schmidten
1809-1833 P. A. Høegh
1833-1856 N. M. Petersen (svigersøn)
1856-ca.1865 H. & M. Toldorph & Co.
1867-1896 J. C. Jørgensen
1896-1902 Konsortium
1902-1907 N. B. Breinholt
1907-1912 Ole Futtrup Christensen
1912-1913 Konsortium
1913-1917 P. A. Bugge
1917-1931 Christian Rahbek
1931-1965 Aanders Rahbek
1965-1993 Erik Vendelbo Rahbek
1993-2005 Familien Wibholm Schliemann
2005- Suzanne Wibholm

På auktionen efter den sidste Juel på Rysensteen, erhvervedes godset af et par såkaldte ”godsslagtere”, og herved blev Rysensteen udstykket med mange ejere til følge, indtil den i 1917 blev erhvervet af Rahbek-slægten. På daværende tidspunkt var der kun 190 tdl. ager, 40 tdl. eng og 10 tdl. skov og have tilbage. I 1931 solgte Christen Rahbek til sin søn Anders Vendelboe Rahbek. I hans ejertid faldt den tyske besættelse – hovedbygningen blev overtaget af tyskerne og brugt til hospital – men efter krigen foretog man en gennemgribende restaurering ved arkitekt Kr. P. Dalsgaard i Lemvig, hvor der lægges nyt tag med kviste, laves nye skorstene, isættes nye vinduer, loftet indrettes med værelser og resten af sydfløjen på nær ydermuren nedrives.

Denne tiltrængte og bekostelige restaurering beløb sig til kr. 35.000. I 1965 solgte han til sin søn Erik V. Rahbek, som sidst i 70erne omlagde gårdens produktion fra blandet kvæg og svin til udelukkende svineproduktion med plads til 450 årssøer og en årlig produktion af ca. 9000 slagtesvin. Han forøgede også Rysensteens areal til at omfatte 500 tdl. i alt ved tilkøbet af ejendommen Vester Rysensteen, som dog blev frasolgt igen i 1992.

Den 1. december 1993 købte familien Wibholm Schliemann Rysensteen. På dette tidspunkt var produktionsanlægget slidt ned og besætningen inficeret med flere alvorlige sygdomme. Hele avlsgården blev tømt og efterfølgende grundigt rengjort og totalt renoveret samt noget ny udvidelse. Herefter kunne en ny besætning på 600 årssøer sættes ind med en produktion på godt 14.000 slagtesvin. Ved opkøb af nabojord i løbet af 1994-1996, er Rysensteens jordtilliggende i dag på 300ha.

Hovedbygningen som dog var umiddelbart beboelig men ikke renoveret siden 1970erne, trængte også til en opdatering. Hele huset som er fredet, blev de følgende 10 år totalt restaureret i samarbejde med Fredningsstyrelsen og Arkitekt Erik Ejnar Holm. I 2000 fik vi tilladelse til at genopføre portfløjen mod syd, hvor kun den fredede ydermur stod tilbage. I denne bygning er der indrettet 3 ferielejligheder, som udlejes til B&B og refugium.